Handelsbetingelser – PM-Entreprise Sjælland ApS

1. Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler mellem PM-Entreprise Sjælland ApS (CVR: 43241494) og kunden, medmindre andet er skriftligt aftalt.

2. Ydelser

PM-Entreprise Sjælland ApS leverer mandskab til entreprenør- og anlægsopgaver, herunder maskinførere, håndfolk og specialarbejdere.
Medarbejdere stilles til rådighed på timebasis.

3. Priser og betaling

Alle priser er ekskl. moms.
Timepriser ligger typisk i intervallet 340–400 kr. pr. time,  afhængigt af opgave og kompetencer.
Standard betalingsbetingelser:Netto 8 dage fra fakturadato.

Udvidet betalingsfrist:
Såfremt kunden kreditgodkendes via PM-Entreprise Sjælland ApS’ samarbejdspartner (fakturaopkøb/factoring), kan betalingsbetingelser ændres tilløbende måned + 30 dage (LBM + 30).
Dette forudsætter, at kunden opfylder de krav, som samarbejdspartneren stiller.

Ved for sen betaling pålægges:

  • Rykkergebyr: 100 kr. pr. rykker
  • Renter: 2% pr. påbegyndt måned

PM-Entreprise Sjælland ApS forbeholder sig retten til at standse arbejdet ved manglende betaling.

4. Arbejdstid, tillæg og vejrlig

Arbejdstid og tillæg faktureres i henhold til gældende aftale eller relevante overenskomster (herunder DI Byggeri), herunder:

  • Overarbejde
  • Weekendarbejde
  • Særlige tillæg

Vedvejrlig eller forhold uden for PM-Entreprise Sjælland ApS’ kontrol, hvor arbejdet helt eller delvist ikke kan udføres, faktureres der minimum4 timer pr. mand pr. dag.

5. Opsigelse

Aftaler om mandskab kan opsiges med 5 arbejdsdages varsel, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Ved afmelding uden for varsel faktureres minimum8 timer pr. mand pr. dagi opsigelsesperioden.

6. Minimumsfakturering

Der faktureres minimum 8 timer pr. mand pr. arbejdsdag, uanset faktisk arbejdstid, medmindre andet er skriftligt aftalt.

7. Kundens ansvar

Kunden er ansvarlig for:

  • At arbejdspladsen er sikker og lovlig
  • At nødvendige tilladelser foreligger
  • At der gives korrekt instruktion

PM-Entreprise Sjælland ApS kan ikke holdes ansvarlig for fejl eller forsinkelser, der skyldes mangelfuld planlægning eller instruktion fra kunden.

8. Ansvar og forsikring

PM-Entreprise Sjælland ApS er ansvarlig i henhold til dansk rets almindelige regler.
Der ydes ikke erstatning for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab eller følgeskader.

9. Rekruttering / kundeklausul

Det er ikke tilladt for kunden – hverken direkte eller indirekte – at ansætte, rekruttere eller indgå samarbejde med medarbejdere leveret af PM-Entreprise Sjælland ApS under samarbejdet og op til 12 måneder efter ophør.
Ved overtrædelse betales en konventionalbod på:
kr. 300.000 pr. medarbejder.

10. Force majeure

PM-Entreprise Sjælland ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse som følge af forhold uden for virksomhedens kontrol.

11. Tvister

Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved Retten i Glostrup.

12. Kontaktoplysninger

PM-Entreprise Sjælland ApS
Vindebyvej 20,1.th
2730 Herlev
E-mail: kontakt@pme-sjaelland.dk

13. Ikrafttrædelse

Disse handelsbetingelser er gældende fra dags dato (13. august 2026) og erstatter alle tidligere betingelser.